Farmakonomdagen
AFVENTER NY DATO
Farmakonomforeningen afholder sin store faglige konference for alle farmakonomer og farmakonomelever, kaldet ”Farmakonom Dagen”.
Program og informationer
Sidst vi afholdte Farmakonom Dagen var i 2016. Der deltog ca. 650 farmakonomer og farmakonomelever fra hele landet og fra alle brancher/arbejdssteder (ca. 65 % arbejder på privat apotek). Fra evalueringerne ved vi, at udstiller-messen er meget vigtig for deltagerne, så derfor håber vi, at mange af jer har lyst til at deltage på dagen med en stand.
Farmakonom Dagen er en fast tilbagevendende begivenhed ca. hver 4. år. I år afholdes dagen på Odense Congress Center. Traditionen tro er det en vigtig del af dagen med en udstiller-messe med firmaer fra hele medicinalindustrien.
Udover det fagligt programindhold lægger vi stor vægt på det sociale aspekt i løbet af dagen. Der vil være indlagt flere pauser i programmet, og al deltagerforplejning inkl. frokost indtages i udstillerområdet ved stående buffeter.
Det officielle program i Plenumsalen starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00. Der vil hele dagen være faglige oplæg. Vi forventer at kunne fortælle mere om indholdet på de faglige indlæg i løbet af januar. Vedhæftet finder I udkast til det foreløbige program.
Har I spørgsmål til det faglige program kan I kontakte Ann Moon Raagaard eller Kristan Lysholt Mathiasen fra Farmakonomforeningen, telefon: 33 12 06 00.
Antal deltagere
Der forventes ca. 600 deltagere fra hele Danmark.
Udstilling og stande
Den faglige messe åbner kl. 9.00 og slutter kl. 16.00. Deltagerne har muligheder for at gå til og fra messen i løbet af dagen og besøge jer i de store pauser, der er lagt ind fra om morgenen kl. 9-10, formiddagspause kl. 11:15-11:45, frokostpause kl. 12:30-13:30 og kaffepause kl. 14:15-14:45.
Vi ved af erfaringer igennem årene, at farmakonomer og farmakonomelever er meget interesserede i at gå i dybden med produktinformationer og ønsker en hyggelig og uformel dialog med jer på standene. Hvis I har mulighed for at forkæle dem med fx vareprøver, goodie bags eller lignende vil de sætte stor på pris på det.
Udstillingspakke
Der vil være muligheder for at købe stande i forskellige størrelser. En udstiller-pakke indeholder, uanset størrelse på standen; et bord inkl. dug, forplejning for 2 personer hele dagen, og et strømudtag. Priser og øvrige tilkøb kan ses på tilmeldingssiden https://www.trippus.net/Farmakonomdag2020
Derudover er der mulighed for at tilkøbe diverse ting til standen.
Først-til-mølle
Udstiller-messen foregår i Hal B. Se vedhæftede oversigt over udstillerområde og standenes placering. Vi følger princippet om først-til-mølle i forhold til placering i hallen. Dog er det med forbehold for mindre ændringer, da den endelig opstilling afhænger af udstiller antallet.
Find vej
Odense Congress Center
Ørbækvej 350, 5220 Odense
Kontakt
Kontakt venligst
farmakonomdagen@conferencecare.dk, hvis I ønsker at deltage som udstillere.
Vi håber at se jer på Farmakonomdagen.
Udstillingspris og bestilling
Standprisen er 2875 DKK, ekskl. moms pr. m2.
For at læse mere om udstillingen og booke jeres stand, gå venligst til: https://www.trippus.net/Farmakonomdag2020
Kontakt farmakonomdagen@conferencecare.dk – skulle I have spørgsmål til stand-booking og udstillingsområdet.
Udstillingsområdet er centralt placeret på Odense Congress Center (Hal B). Området vil være afspærret for offentligheden og fra det faglige program.
Alle pauser i mødet foregår i udstillingsområdet, hvor kaffe og frokost indtages ved ståborde.
Dette skulle sikre en optimal mulighed for at skabe kontakt mellem deltagere og udstillere.
Betaling af stand:
Ved registrering af stand bedes der udfyldes CVR nummer og evt. PO nummer på hjemmesiden.
Efter registrering vil ConferenceCare fremsende faktura ud fra standstørrelse med oplyste PO nummer.